Spunsvæg - Spunssamler
Dawson Spunssamler
– Et universelt værktøj til hurtig og sikker samling af spuns ved spunsning. Låser spunslåsene sammen
Erstatter medarbejderen, der ellers bringer spunslåsene i indgreb på toppen af spunsvæggen. Reducerer risikoen ved spunsning – specielt under vanskelige vejrforhold.
Til Indfatningsvægge – Støttevægge – Permanente Vægge
Sparer tid, penge og liv.
Spunssamlerne kan anvendes for de fleste spuns.
Spunssamleren – Et uundværligt værktøj ved spunsning
Spunssamleren kan anvendes til de fleste spuns, selvom de kan afvige på mange måder. Spunsene kan overskride de normale fremstillings-tolerancer og låsene på Z-spuns er normalt forskellige i hver ende. Endelig kan forkanten være venstre- eller højredrejet.
Spunssamleren kan tilpasses disse afvigelser og variationer ved en enkel justering af rullepositioner.
Fordele
Spunssamleren overflødiggør farlig manuel håndtering af en medarbejder, der kravler til toppen af spunsen eller er placeret på en platform, for at bringe spunsene i indgreb. Med en spunssamler er dette hurtigere end nogen anden, sikker arbejdsmetode.
Spunssamleren gør det muligt at opretholde spunsinstallationen selv ved kraftig vind og højt vindtryk på spunsen.
Spunssamlerens Hovedkomponenter
Spunsværktøjet består af to dele:
- Undersektion (Rulleenhed)
- Oversektion (Samlehoved)
Undersektionen har en fast og en drejelig arm, begge med ruller. Når undersektionen placeres omkring sidst installerede spuns, kan den fastgøres ved stramning af en bolt på på den drejelige arm.
Undersektionen er forsynet med en fatning, der passer til en styretap i oversektionen.
Oversektionen har en forskydelig fjederpåvirket skruestik til fastgørelse af spunsen, der skal trædes (bringes i indgreb). Skruestikken kan forspændes til “ladet” tilstand. Oversektionen er forsynet med styretappen, der passer i undersektionens fatning.
Arbejdsgang ved brug af spunsværktøjet
Når rullerne under forberedelserne er justeret, udføres trædeoperationen som følger:
- Undersektionen føres til den sidst installerede spuns.
- Undersektionens arme bringes i stilling på spunsen og fastholdes med bolten på den drejelige arm.
- Oversektionen sænkes ned over undersektionen så styretappen går i indgreb på undersektionens fatning.
- Skruestikken på oversektionen forspændes (lades).
- Spunsen, der skal installeres, spændes i skruestikken.
- Med kran løftes spunsen, der skal trædes, til en højde, så dens nederste kant er lige over den sidst installerede spuns. Fjederpåvirkningen på skruestikken vil nu tvinge spunsen i stilling for indgreb.
Arbejdsgang (fortsat)
- Når spunsen sænkes med kranen, vil låsen gå i indgreb med den tidligere installerede spuns.
- Spunsen med spunssamler sænkes til arbejdshøjde, hvorefter undersektionen med ruller fjernes, idet den først frigøres fra spunssamlerens oversektion og derefter fra spunsen.
- Spunssamlerens oversektion fjernes.
Bemærk:
Når der installeres enkeltspuns vil låsen på den næste spuns i rækken være “omvendt”. I disse tilfælde roteres undersektionen 180 grader i forhold til den tidligere installation og oversektionen monteres som før.
Spunssamler klar til demontering
Spuns i indgreb med Spunssamler
Spunssamler med Spuns sænkes
Spunsudstyret leveres i en praktisk aluminiumskuffert
Holder sammen på delene
Skærmer mod jord, snavs og mudder på byggepladsen