Funktion
Spunsløfteren består af en låseklemme og en kæde med et stykke wire monteret i den ene ende. Ved brug monteres den frie ende af kæden til et hejsesystem – f.eks. en rammemaskine eller direkte til en vibrator.
Når låseklemmen trækkes ind over kædeleddene låser den omkring et led, hvorved der opnås en hurtig og stabil kædelås klar til løft.
Sikkerhedspal
Kædeklemmerne fås med en særlig sikkerhedspal – jfr. den gule del på billedet. Sikkerhedspalen bidrager til ekstra sikkerhed.
Anvendelse
Ved løft af spuns trækkes kæden gennem hullet i spunsen ved hjælp af wiren og derefter gennem åbningen i kædeklemmen, idet klemmens fjederpåvirkede låsemekanisme trykkes ind med en tommelfinger. Af sikkerhedsgrunde trækkes mindst 6 kædeled gennem kædeklemmen.
Når trykket med fingeren løsnes, vil låsemekanismen låse til kæden og løftet kan indledes.
Når løftet er gennemført trykkes kædeklemmens låsemekanisme ind og den fjernes fra kæden.
Når kædeklemmen ikke er i brug kan hjælperen med fordel have den i sin lomme